21. jul. 2007

Sterling tror vi er idioter - vær ærlig i din kommunikation

Kære Alle

Fint nok af Sterling at tænke på miljøet, det er helt fint med mig og især i disse dage, hvor kloden bliver mere og mere ødelagt, men der ligger mere bag end det, og Sterling tror virkelig, vi er dumme:

  • Lavere brændstofforbrug ved mindre bagage mener Sterling. Ja de sparer penge + de tjener penge 60 kr. per kilo overvægt.
  • Sterling skriver også, at det er de færreste, der har mere end 15 kilo med, når de rejser. Personligt kender jeg meget få der har mindre end 15 kilo med når de tager på ferie.

Jeg rejste med Sterling, da jeg skulle på skiferie. Fik at vide at jeg ikke måtte have skistøvler med op i kabinen. Jeg havde vejet min bagage inden jeg tog af sted og havde 15 kilo plus de 5 kilo skistøvlerne vejede med. Jeg fik lov til at betale 300 kroner i overvægt.

I sikkerheds checket spørger vi chefen, om det er rigtigt, og han bekræfter, at det ikke passer. Man må godt have skistøvler med i flyveren. Endnu en gang en af Sterlings svindel numre tænk en gang, hvor meget de har tjent i skiferie perioden på det.

Nyhedsbrevet er sendt ud fordi forbrugerombudsmanden har haft fat i dem.

Alle ovenstående punkter bekræfter mig i ikke at flyve med Sterling mere.

Jeg vil i stedet anbefale alle, som vil flyve med lavpris selskaber at rejse med SAS i stedet, de yder en langt bedre service og typisk til de samme priser.

Ovenstående er et eksempel på hvor vigtig det er at være ærlig i sin kommunikation og ikke gøre forbrugeren dum. Hvis Sterling blot havde taget højde for dette ville jeg aldrig have skrevet dette.

Hvad er din holdning?

Nedenstående nyhedsbrev er base for dette indlæg

---------------------------------------------------

Fra: Sterling Customer Services [mailto:info@sterling-sc.com] Sendt: 20. juli 2007 15:55Til: Emne: Reclaim your baggage weight fees

Kære kunde

PNR: VE22CD

Fra den 3. januar 2007 varslede vi nye bagageregler for alle vores kunder, der havde reserveret rejse hos Sterling med afrejse fra den 18. januar 2007 og frem. Ifølge de nye regler skulle man allerede betale for sin bagage ved 15 kg i stedet for ved 20 kg. Vi ved, at langt størstedelen af vores rejsende medbringer under 15 kg i deres bagage, og vi håbede, at vi med et gebyr kunne få de sidste kunder til at nærme sig et lavere niveau.

Formålet var – i samarbejde med vores passagerer – at gøre Sterling til et af Europas mest miljøbevidste flyselskaber: Mindre bagage betyder mindre brændstofforbrug.

Vi må erkende, at vi i vores iver ikke fik kommunikeret formålet med de nye bagageregler ordentligt, og vi fik i processen heller ikke taget højde for allerede solgte rejser, der var omfattet af de tidligere bagageregler. Vi ændrer derfor vores regler for de kunder, som havde foretaget reservation før den 4. januar 2007 til rejser med Sterling med afrejse efter den 18. januar 2007 – og tillader igen 20 kg i stedet for 15 kg bagagevægt på disse rejser.

De af vores kunder, der allerede har betalt for ekstra bagage på mellem 15 og 20 kg på udrejsen, har mulighed for inden den 1. september 2007 at indsende et krav om tilbagebetaling mod behørig dokumentation og vedlæggelse af bankkontodetaljer. Kunder udenfor Danmark bedes også vedlægge information om IBAN- og SWIFT-koder (oplysninger herom kan indhentes via banken). Vi vil efter den 1. september 2007 behandle alle sager og refundere relevante beløb så hurtigt som muligt.

Eventuelle krav fremsendes til følgende adresse:
Sterling Airlines A/S
Copenhagen Airport South
2791 Dragør
Att.: Kundeservice – mrk. CBW

Vi håber, at vi stadig kan opretholde det gode tillidsforhold til vores kunder – og at ovenstående er med til at fastholde vores kunders syn på Sterling som deres foretrukne rejsepartner.
Med venlig hilsen
Sterling Airlines' Kundeservice